Tilmelding til konfirmation

Konfirmationen i Tommerup og Broholm

Tilmelding til konfirmationsforberedelse 

Tilmelding til konfirmandforberedelsen sker via to steps:

    • Tilmelding til konfirmationsforberedelse (Step 1) og
    • Tilmelding til konfirmationen (Step 2)   

Step 1

Klik her for at tilmelde dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation med dit NemID

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.

Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten.

Den digitale konfirmandtilmelding er åben mellem 1. april og 31. oktober, men du kan tidligst tilmelde dit barn året før konfirmationen.

Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere, eller behøver hjælp til tilmeldingen, eller ikke bruger MitID, er du velkommen til at sognepræst i Broholm Charlotte Juul Thomsen på 20471731 eller chath@km.dk

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at den forælder, der opretter tilmeldingen skal skrive den anden forælders mailadresse på. Den anden forælder får derved tilsendt et link, hvor han eller hun kan godkende barnets tilmelding med MitID (NB! Der har været problemer med e-mails, som går i spamfilteret/uønsket post).

Før BEGGE forældre har underskrevet tilmeldingen via MitID, er barnet ikke tilmeldt. Årsagen er, at det kun er tilladt at konfirmere et barn, hvis begge forældre er enige og har givet samtykke til konfirmationen. Har man eneforældre-myndighed er det kun nødvendigt med én forælders tilmelding. 

Alle skal tilmeldes - også dem, som kun vil følge forberedelsen eller er i tvivl om konfirmation, da vi ellers ikke kan kommunikere med jer under forløbet. Tilmeldingen er altså ikke bindende i forhold til selve konfirmationen.

Kvittering på tilmelding: Når barnet er tilmeldt, sendes en endelig bekræftelse via mail og I kan gå videre med step 2.

 

Step 2

Når I modtager bekræftelsen på tilmelding, skal I med MitID gå ind på Folkekirkens kommunikationssystem: Klik her.

Her skal I registrere:

    • Valg af kirke
    • Valg af konfirmationsdato
    • Ja eller nej til tilladelse af offentliggørelse af foto af konfirmanden. (Ved nej kan konfirmanden ikke deltage på fællesfotoet på konfirmationsdagen)

 

Kommunikation Når alt dette er på plads, kan præsten hurtigt og let sende mails og/eller SMS’er til både forældre og konfirmand (dog ikke til skolemail) med relevant information f.eks. aflysninger eller ændringer af forberedelsen etc.

Desuden kan forældre sende beskeder sikkert til præsten og modtage anden information om konfirmationsforberedelsen.

OBS: Vi beder meget indgående om at al kommunikation angående konfirmationen og forberedelsen går direkte mellem præst/kirkekontor og konfirmander/forældre. Ikke via skolen, som oftest har nok andet at tage sig af.

Konfirmationsforberedelse

Tidspunkt:

Foregår for det meste onsdag/torsdag morgen. Den 6. marts 2024 er alle konfirmander på udflugt hele skoledagen med deres præst.

Indhold:

Læs mere om konfirmation her – hvor du også kan søge svar, hvis du er i tvivl.

 

Konfirmationen i 2024 i Broholm Kirke

Dato: der er frit valg mellem fredag d. 26. april og lørdag d. 27. april.

 

Klokkeslæt:

Konfirmationer fredag vil blive afviklet eftermiddag. Klokkeslættet meldes ud i efteråret, da det afhænger af antal tilmeldte. Konfirmationer lørdag bliver afviklet formiddag. 

 

Konfirmation i 2024 Tommerup Kirke

Dato: torsdag d. 9. maj (Kr. Himmelfartsdag)

Klokkeslættet meldes ud i efteråret, da det afhænger af antal tilmeldte.

 

Dåb inden konfirmationen Er den barnet ikke døbt skal det ske inden konfirmationen. Aftal nærmere med præsten om, hvornår dåben kan finde sted. NB. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre skal skrive under på, at de ønsker, at barnet skal døbes. Men forælderen behøver ikke selv være medlem af folkekirken for at lade barnet benytte kirkens tilbud.

 

Økonomisk hjælp Ved konfirmationerne i kirken samler vi altid ind til Børnesagens Fællesråd, der er en landsdækkende organisation, der hjælper børn i alle aldre – herunder også familier, der har brug for økonomisk hjælp til afholdelse af konfirmation. Derfor henviser vi til, at man ansøger om hjælp ved Børnesagens Fællesråd.

Læs mere her under stipendier: http://boernesagen.dk/   OBS: Ansøgningsfrist 1. februar.