Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation

Generel information

Hvert år i august er det muligt at tilmelde sig konfirmationsforberedelse i vore sogne frem mod konfirmationen det efterfølgende forår. 

Konfirmationer i Broholm sogn: Store bededag
Konfirmationer i Tommerup sogn: Kristi Himmelfarts dag

Tilmelding til forberedelse forud for konfirmation i foråret 2023

I perioden 18.-31. august 2022 er der åbent for konfirmand-tilmelding for jer, der gerne vil konfirmeres i foråret 2023 og bor i Broholm eller Tommerup sogne.

Praktisk om konfirmationsforberedelsen

Konfirmandforløbet begynder i uge 37 og ligger onsdag morgen eller torsdag morgen.

Tommerup sogns konfirmander går til konfirmationsforberedelse 

i Tommerup sognehus onsdage kl. 8.05-10.05 (Fra 7. A og 7.B på Tommerup skole)

Broholm sogns konfirmander går til konfirmationsforberedelse 

Fra 7. B på Tallerupskolen: Onsdag 8.10-9.40 i Broholm sognehus.

Fra 7.A på Tallerupskolen: Torsdag 8.10-9.40 i Broholm sognehus

Fra 7.C på Tallerupskolen: Torsdag kl. 8.10-9.40 i Tommerup sognehus (bus)

Konfirmandtilmelding

Tilmeld jer snarest muligt og senest onsdag d. 31. august. Følg nedenstående vejledning. 

Har du spørgsmål ifht. tilmeldingen, så se "Spørgsmål og svar" længere nede. Kan du ikke finde svar her, er du velkommen til at kontakte mig. 

Med venlig hilsen,

Karen Frendø Ebbesen, Sognepræst i Tommerup-Broholm pastorat

kafe@km.dk / Tlf. 61706217

Vejledning i Konfirmandtilmelding:

Tilmeldingen foregår i 2 trin. Læs venligst hele instruktionen igennem inden I melder en konfirmand til.

Trin 1: Platformen Konfirmand-tilmelding

En forældremyndighedsindehaver (far eller mor) skal logge ind på https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding og melde konfirmanden til konfirmationsforberedelse og konfirmation med Nem-ID.
Det er vigtigt at alle kontaktoplysninger bliver udfyldt ved indmeldelsen.

Hvis begge forældre har forældremyndighed, skal begge skrive under med Nem-ID på tilmeldingen før I kan udfylde næste trin.

Den af forældrene, der først logger ind og ansøger, skal skrive den anden forælders kontaktoplysninger, hvor der bedes om det. Nogle gange oplever forældre, at den anden forælder af forskellige årsager ikke modtager en email med et link til at give samtykke. I så fald kan den anden forælder anvende samme link som ovenfor, logge ind med NemID, og så skulle den ansøgende forælders ansøgning gerne ligge klar til signering.

Konfirmandtilmeldingen sender en e-mail til den, der tilmelder, når tilmeldingen her er gået igennem.

Trin 2: Udfyldelse af info i platformen Konfirmand-kommunikation

Når alle forældremyndighedsindehavere har skrevet under på tilmeldingen, skal man med sit Nem-ID logge ind på Konfirmandkommunikation på http://konfirmand.kirkenettet.dk (Dette kan gøres dagen efter - systemet opdaterer oplysninger en gang i døgnet)

(Bemærk! Du skal f.eks. bruge browseren Google Chrome eller Microsoft Edge. Du kan ikke bruge Internet Explorer.)

På Konfirmandkommunikation skal I udfylde både jeres egen og konfirmandens email, mobilnummer, hold og klasse, samt svare på formular vedr. fototilladelse, offentliggørelse af konfirmandens navn, særlige oplysninger mv. (se under punktet ”til besvarelse”).

OBS! Der er ingen "godkend" eller "send" knap. Når du har udfyldt spørgsmålene, husker siden dine valg automatisk.

Indtastninger på Konfirmandkommunikation overføres en gang i døgnet.

Når systemet har registret besvarelsen i Trin 2, og præsten har behandlet tilmeldingen, sender vi en mail eller sms, der bekræfter tilmeldingen. Der kan godt gå nogle dage før I hører svar. Har I ikke fået en bekræftelse senest d. 1/9, vil jeg bede jer kontakte mig telefonisk (61706217) for bekræftelse på at jeres barn er tilmeldt.

Spørgsmål og svar om tilmelding til konfirmation i Tommerup og Broholm sogne

Jeg kan ikke logge på konfirmandkommunikationen, selvom jeg har tilmeldt mit barn?

Du kan ikke logge på Konfirmandkommunikation umiddelbart efter er at du har tilmeldt dit barn til konfirmation. Først dagen efter.

Jeg kan ikke finde send/godkend knappen på konfirmandkommunikationen?

Der er ikke nogen måde at godkende dine valg på konfirmandplatformen. Den husker automatisk det du skriver og vælger.

Kan mit barn gå til forberedelse i Tommerup eller Broholm, selvom vi bor i et andet sogn?

Konfirmationsforberedelsen og selve konfirmationen foregår som udgangspunkt i det sogn man bor i. Hvis du bor i Brylle sogn eller Verninge sogn skal du altså gå til konfirmationsforberedelse i samme tidsrum, men i hhv. Brylle eller Verninge. Derefter møder du ind på skolen og fortsætter skoledagen som normalt.

Mit barn har en eller flere stedforældre, eller andre nære voksne, som vi også gerne vil have registreret i konfirmandtilmeldingen og modtage informationer. Kan det lade sig gøre?

Det er ikke muligt for forældrene selv at tilføje flere kontaktpersoner, men det kan sognet gøre i administrationsdelen, hvis forældrene ønsker det. Kontakt da sognepræst Karen Frendø Ebbesen.

Kan jeg ikke bruge Mit-ID til tilmeldingen?

For nuværende kan man desværre kun tilmelde med Nem-ID. Har du ikke længere mulighed for at bruge Nem-ID, kontakt da Sognepræst Karen Frendø Ebbesen for tilmelding.

Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte sognepræst Karen Frendø Ebbesen, kafe@km.dk / 61706217.