DET ER FOR BØRN...

Spaghetti- og hotdoggudstjenester o.m.m er for børn i alle aldre

KONFIRMATION

Store Bededag og Kristi Himmelfartsdag er konfirmationsdage

DER SKER EN MASSE...

Kom og se en god film-eller hør et spændende foredrag

De Ni Læsninger

Nedenstående korte redegørelse er hentet fra Bibelselskabets hjemmeside.

“De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen. Traditionen stammer fra England, hvor den første gang blev fejet den 24. december 1918 i King’s College Chapel i Cambridge. Siden da er den blev fejret samme sted hvert eneste år på nær én undtagelse i 1930. Selv under 2. verdenskrig fortsatte man, skønt kirkens mosaikruder – og varmen derfor også – manglede.

Gudstjenesten blev lavet af kirkens nye præst Eric Milner-White, som ønskede at bringe fornyelse i kirkens liturgiske liv. Allerede året efter blev skikken kopieret af en række andre kirker i England. Siden 1928 er gudstjenesten fra King’s College i Cambridge blevet transmitteret af BBC direkte den 24. december, og det anslås, at den aflyttes af mere end 4 millioner mennesker verden over.

I King’s College fejres gudstjenesten altid den 24. december kl. 15.00 som optakt til julens øvrige gudstjeneste. I Danmark er der i mange kirker blevet tradition for at fejre De Ni Læsninger en søndag i adventstiden som en forberedelse til julen.

Hvad enten musikken og sangen leveres af professionelle musikere og sangere eller af den lokale menighed, er styrken i gudstjenesten de ni bibellæsninger, som har givet gudstjenesten navn. Temaet for gudstjenesten er – sådan som det udtrykkes i valget af bibelteksterne – målet og formålet med Guds kærlighed til hele sin skabning. Gennem teksterne fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse sådan som den udspilles i den bibelske historie.”

de-ni

 

 

Broholm

Tommerup

Kirkebilen tlf. 64 75 12 00 - senest dagen før


kirkeblade

Nu kan du læse nye og ældre Kirkeblade fra hjemmesiden.
Link til Kirkebladet!





krusefiks